torsdag den 7. januar 2010

Hvad er psykologi?

Ganske kort fortalt er psykologi videnskab om de psykiske processer.

Psykologiens særlige genstandsområde er >mennesket selv som tænkende, villende og handlende subjekt, og mekanismerne bag dets tanker, ønsker og handlinger<
Psykologien spænder ligesom lægevidenskab over flere videnskaber.
Blandt naturvidenskaberne er det især biologien, som psykologi grænser op til.
Og blandt de humanistiske fag er det b.la. filosofi. Disse naboskaber har haft som konsekvens, at psykologien er blevet inspireret af de forskellige forestillinger om mennesket, som de pågældende videnskaber bygger på.
Hvis man har en biologisk tilgang til psykologien, vil det være nærliggende at interessere sig for mennesket som i et stykke natur, som et levende væsen, der kan beskrives og forklares ud fra kendskab til de lovmæssigheder, der gælder for fysiske og kemiske processer, og som også optræder hos andre levende væsener, fx. duer, hunde og rotter.
Er ens tilgang derimod humanistisk, vil man først og fremmest interessere sig fir mennesket som et symbol og menneskeskabende væsen.
Her opfattes mennesket som kulturvæsen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar